Easee Ready bevarer husfreden
Da Kirstens boligforening skulle have ladeanlæg, var det vigtigt at tage højde for, at nogle fylder på med benzin og andre med strøm.
Et mæglerstenkast fra operahuset i København har Galionsvej boligforening etableret sig i 300 år gamle bygninger. Med en fredet facade og delte meninger om elbiler blev HomeCharge og Easee Ready løsningen, da der skulle bygges et fælles ladeanlæg.
Kirsten Larsen sidder i bestyrelsen, og fortæller, at det var vigtigt ikke at tvinge alle til at betale for noget, som kun skulle bruges af nogle få.
– Vi er en lille boligforening i en fredet bygning uden individuelle lademuligheder. Med denne løsning har vi et ladeanlæg, der tager højde for, at ikke alle har en elbil, samtidig med at det er fremtidssikret, fortæller Kirsten.

Da anlægget stod færdigt, var der syv aktive ladere på stedet. På mystisk vis dukkede nye elbiler op en efter en, da naboerne så, hvor nemt det var at oplade bilen hjemmefra.
– Efter fire måneder var vi oppe på ti aktive ladere, og jeg gætter på, at vi har 12-13 før årsskiftet.
Nye ladestandere – uden elektriker
Med Easee Ready lægger man strømkredsløb, kabler og anden infrastruktur som om alle skal oplade. På parkeringspladser, som ikke skal have ladestander, opsættes en færdigkoblet bagplade med dæksel over – altså en slags forberedelsesboks.
HomeCharge, som oplever stor belastning om dagen, har haft stor gavn af løsningen.
– Easee Ready gør det muligt for boligforeninger at aktivere ladningspunkter efterhånden som beboerne får brug for det. Forberedelsesboksene kræver ikke elektriker, og man skal ikke grave op og udvide anlægget, hver gang nogen skifter til elbil, fortæller chefen for HomeCharge Martin Dahl.

Anlægget på Galionsvej fremstår mere som en park end en parkeringsplads, hvor kun ladestanderne vidner om det omfattende kabelnetværk under jorden. Kim Christiansen i DKTV, som har stået for selve installationsarbejdet, lægger vægt på det æstetiske.
– Her har vi installeret et kraftfuldt anlæg med mere end nok strøm til at forsyne hver eneste parkeringsplads. Det er en klar fordel at kunne opsætte hele grundinstallationen på én gang, i stedet for at grave på ny hver gang.
