Easee stopper salget af Home og Charge ladebokse i Danmark
I samråd med de danske myndigheder vil Easee frivilligt stoppe salget af Easee Home og Easee Charge i Danmark.
I marts indførte den svenske elsikkerhedsmyndighed et salgsforbud mod Easee Home og Easee Charge i Sverige. Sagens kerne er utilstrækkelig dokumentation, da produkterne blev lanceret. Elsäkerhetsverket har ikke fundet grund til at indføre et forbud mod brug eller tilbagekalde allerede installerede opladere.
Andre EU- og EØS-lande fik tre måneder til at reagere på Elsäkerhetsverkets beslutning. Flere landes myndigheder har besluttet at vente på udfaldet af retssagen i Sverige.
Easee har en god dialog med myndighederne i Danmark og arbejder intensivt på at etablere løsninger, der sikrer, at den usikkerhed, der er forbundet med Easee Home og Easee Charge bliver aflyst. Vi har allerede fremlagt en konkret plan for, hvordan vi vil rette op på dokumentationen.
I sensommeren/efteråret vil vi også lancere en helt ny produktserie, som på sigt skal overtage stafetten for Home og Charge.